Lastbil og bus / Oplagring af hjul / Arbejdsmiljøvejledning

Arbejdsmiljøvejledning for oplagring af hjul til lastbiler og busser

Denne side er senest opdateret den 15. oktober 2020. Åbn/gem siden som pdf
Denne arbejdsmiljøvejledning er en vejledning i overholdelse af arbejdsmiljøloven.
Manglende overholdelse af arbejdsmiljøloven kan medføre påbud og eventuelt bøde.
 
Flere vigtige oplysninger findes sidst i denne vejledning.
Indretning

Etablering af hjulopbevaring til lastbiler og busser skal foretages med dyb omtanke.

Der findes tekniske hjælpemidler til etablering af lagersystemer til storvognshjul, som er sikkerhedsmæssigt forsvarlige.
Da hjulene er store og tunge og ikke må håndteres manuelt, stillers der store krav til den løsning der vælges.

Nedenstående billeder viser et eksempel på et af de lagersystemer, der findes til storvognshjul.
 
 
Nedenstående betragtninger bør man være opmærksom på, når der vælges lagersystem:
 
  • Hjul bør aldrig oplagres inde på værkstedsarealet, da det er sikkerhedsmæssigt uforsvarligt (risiko for at vælte).

  • Hjul bør altid placeres i bure af maks. 6 stk. (7-8 stk. ved smalle hjul) der kan låses, så hjulene ikke kan flytte sig eller vælte.

  • Burene skal kunne flyttes med gaffeltruck, palleløfter eller lignende.

  • Hvis burene ønskes stablet, skal de være uden skader og stabling skal foretages på sikker måde. Bure der er skadet må ikke stables.

  • Hjulene skal nemt kunne flyttes fra burene til transportvogn/hjulløfter.

  • Tyngdepunktet på buret bør være så lavt som muligt.

  • Bure skal altid håndteres efter leverandørens anvisninger.
Lagersikkerhed

Det viste eksempel ovenfor på et opbevaringssystem er yderst fleksibelt og er ikke omfattet af regler for grovvarereoler, men skal håndteres strengt efter leverandørens anvisninger.
Med hensyn til belastningsevnen, skal dette altid fremgå af leverandørens datablad.

Manuel transport uden tekniske hjælpemidler mellem arbejdssted og lageropbevaring, er ikke tilladt af sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager.

Eksempel på teknisk hjælpemiddel der kan anvendes, er hjultransportudstyr som vist på nedenstående billeder.
 
Vigtige oplysninger
 
Det er virksomhedens ledelse, som har pligt til og ansvar for, at den enkelte medarbejder bliver instrueret grundigt i alle de arbejdsprocesser, der kan forekomme i forbindelse med hele arbejdsprocessen, samt at medarbejderen er instrueret i de sikkerheds- og sundhedsmæssige tiltag, de enkelte arbejdsprocesser kræver, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt korrekt.
 
Sikkerhedsdatablade
Til enhver tid ajourførte sikkerhedsdatablade på dansk (hvis medarbejderen ikke forstår dansk, skal sikkerhedsdatablade være tilgængelige på et sprog som medarbejder til fulde forstår) for alle tilgængelige produkter skal udleveres af den pågældende leverandør og skal være tilgængelige for alle medarbejder i virksomheden enten i papirform og opbevaret frit tilgængelig for alle medarbejdere, eller på virk-somhedens eget interne netværk, under forudsætning at alle medarbejdere har fri tilgang til materialet.
Det er ikke tilladt, at den enkelte medarbejder skal hente sikkerhedsdatablade på leverandørens hjemmeside.
 
Kemisk risikovurdering
Virksomheden skal foretage en kemisk risikovurdering af de forskellige arbejdsprocesser, hvor der indgår kemiske produkter. Den kemiske risikovurdering skal omfatte en fortegnelse over alle farlige stoffer og materialer, der findes på arbejdspladsen sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade.
 
Værnemidler
Medarbejderen skal have udleveret nødvendige personlige værnemidler, fx sikkerhedshandsker, åndedrætsværn m.m.
 
Tekniske hjælpemidler
Virksomheden skal være i besiddelse af de rette tekniske hjælpemidler, således at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt samt fagmæssigt korrekt, og medarbejderen skal have modtaget instruktion i brugen af disse.