Grenreoler er en reoltype, hvor hver hylde består af 2 stænger/rør, hvor hjulsættet (4 hjul) bliver placeret.
Stationære grenreoler til hjulopbevaring skal være effektivt fastboltet i gulvet.
Afstand mellem reolrækker skal have en bredde så de nødvendige tekniske hjælpemidler man har valgt til transport og løft af hjul til og fra reoler, kan håndteres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Reolerne skal være mærket med maksimal belastning.
Reoltyperne kræver årligt eftersyn af særlig sagkyndig, og jævnlig egenkontrol af medarbejder der er specialuddannet.
Alle hjørner på reolerne skal være sikret mod påkørsel.
Til arbejdet kan enten anvendes en gaffeltruck, palleløfter eller semi-elektrisk palleløfter.